Jødehad i danske medier

Af Mikael Jalving 1

Man skal tale pænt. Men engang imellem går det jo galt. Det véd politiet, det véd vi alle sammen, men det er jo ingen naturkatastrofe. Det forekommer mig, at vi går mere og mere op i, hvad vi kalder hinanden, end hvad vi gør ved hinanden.

Bliver man kaldt for “jødesvin”, sådan som en af mine venner oplevede for leden, er det en klar indikation af, at man har vundet diskussionen, og at ens modstander er løbet helt tør for argumenter. Desuden indskrives man i en lang og prominent historie. Jøder er altid blevet kaldt alt muligt grimt af alle mulige berømte mænd op gennem historien. Hvis nogen beskyldte mig for at være jøde, ville jeg regne det for en kompliment.

På Kristi tid ansås jøder for at være bedragere og mordere, ifølge Muhammed var de vantro. Middelalderen var generelt ikke jøder nådigt stemt, og de måtte ofte flygte på må og få fra præsternes fordømmelse, fyrsternes forfølgelse og digternes forhånelse.

Tag f.eks. Shakespeares venetianske købmand, et af verdenshistoriens højdepunkter. Købmanden Shylock, kræmmeren uden sjæl. En usling, der insisterer på at få sit skålpund kød uanset de menneskelige konsekvenser. Han er selv et menneske, men kan aldrig blive fri for at blive opfattet som jøde. Og så kan han jo lige så godt gøre en dyd ud af det, ikke?

Springer vi frem til det 20. århundrede, er beskrivelsen fortsat overvejende negativ. Men den er også paradoksal. Der ser ud til at være frit slag, når jøder skal karakteriseres. De kan være alt på én og samme tid, når blot omverdenen indlæser det, den har brug for: Så er de ateister, så liberalister, monopolister eller radikalister. Ifølge kommunismen var jøden kapitalist; ifølge Hitler kommunist.

Denne tilbøjelighed til at blive genstand for andres forvandlinger kan man forvisse sig om på en aktuel udstilling på Danmarks Mediemuseum i Odense med titlen “Jødehad i danske medier”, der er arrangeret af historiestuderende ved Syddansk Universitet under supervision af lektor Therkel Stræde. Det er en fin, pædagogisk udstilling af antisemitismens spor i danske medier fra 1300-tallets kalkmalerier til 1970ernes venstreradikale pamfletter. Og jo, den nazistiske propagandafilm ”Den evige jøde” fra 1940 er også med. Et højdepunkt inden for jødehad. Eneste minus er, at arrangørerne ikke har fundet plads til Per Marquard Otzens tegninger i Politiken, f.eks. den, der søger at vise, at jøder i dag er de nye nazister.

Nu skal der nok sidde nogle her på tråden og mene, at den historiske antisemitisme er blevet afløst af et moderne had til muslimer. Therkel Stræde mente vist noget i den retning under sin åbningstale. Påstanden er populær, men kan naturligvis diskuteres. For mit eget vedkommende kan jeg kun sige, at jeg hverken hader eller elsker nogen på grund af deres tro eller hudfarve. Det er de politiske konsekvenser af det, vedkommende siger, der interesserer mig.

En af udstillingens mest sigende kilder er aviskarikaturer fra 1800-tallets blade og aviser. De får vor tids omstridte Muhammed-karikaturer til at ligne tegninger fra en søndagsskole. En af jødevitserne viser den liderlige jøde, godt i gang med at forføre en uskyldig ungmø. En anden viser, hvordan jøderne stjæler fra Nationalbanken som tyve i natten. En tredje afbilleder en ondskabsfuld blodsuger, et yndet motiv, en fjerde vil have os til at forstå, at jøder aldrig kan blive rigtige socialister – dertil er de for griske. Og i et nummer af fagforeningsbladet Solidaritet fra 1912 læser man om “jødemoralen”:

Denne griske samlermoral, hvor det kun gælder om at hugge til sig uden hensyn til andre, blot samle mammon, selv om vejen går over andres lig.”

Hvad gjorde de danske jøder, stillet over for denne hån, spot og latterliggørelse? Gik i retten? Krævede undskyldninger fra regeringen? Sendte bud om hjælp fra Jerusalem eller den jødiske lobby?

Næ, de valgte en anden vej. De fandt sig i det, dag efter dag, og lod sig integrere, hvis ikke assimilere og blev med tiden nærmest mere danske end danskerne. I mine øjne peger udstillingen i Odense indirekte på en helt utrolig kulturel stamina blandt danske jøder, som man ikke kan kræve, at indvandrere af i dag partout skal mønstre, men jødernes evne til at blive en del af dette samfund, der kun modstræbende har indrømmet dem økonomiske, sociale og politiske rettigheder, er historisk set uovertruffen. Og en eftertanke værd den dag i dag. 

 Udstillingen “Jødehad i danske medier” vises på Danmarks Mediemuseum, Brandts Torv, Odense, frem til 16. marts. En bog om emnet skulle være på vej i februar. Læs mere her: http://www.brandts.dk/wm139619 

1 kommentar RSS

  1. Af Tema: Jødehad « Kim Thomassen

    -

    […] Mikael Jalving har på sin blog 04.02.09 en interessant indlæg om jøderne. Han beskriver, hvordan jøderne igennem tiden har været udsat for grov forfølgelse b.la fra Hitler og andre grupper. Jalving kommer med en henvisning til en udstilling på Danmarks Mediemuseum i Odense som hedder “Jødehad i danske medier” om antisemitisme. Jalving kommer også ind på, hvordan jøderne har kunne indrettet sig under meget vanskelige vilkår og blive en aktiv del i det danske samfund. http://jalving.blogs.berlingske.dk/2009/02/04/j%c3%b8dehad-i-danske-medier […]

Kommentarer er lukket.