Krigens proportionalitet

Af Mikael Jalving 1.076

Så demonstreres der igen imod Israel på Rådhuspladsen med paroler, vi har set før. Men en ny er kommet til siden sidst. Det er begrebet proportionalitet, som den israelske krigsførelse i Gaza efter sigende skulle stride imod. Efter at have tålt tusindvis af blinde raketter affyret fra Gaza ind over Israel de seneste syv-otte år, går Israel over kridtstregen med sin krig i Gaza, mener flere iagttagere. Mens israelerne i skrivende stund har dræbt ca. 800 palæstinensere, har Hamas kun formået at dræbe 20 israelske soldater, og det lyder jo unægtelig disproportionalt.

Men gælder proportionalitet i krig? Er retfærdighed numerisk?

I vores normale og fredelige hverdag her til lands er der masser af proportionalitet: på jobbet, mellem venner; når vi opdrager vores børn, under forhandling, i forretning, undervisning, måske endda i kærlighed. Altså i rigtig mange af vores almindelige, civile relationer. Men er det ikke noget andet i krig?

Jeg er med på, at der findes visse regler i krig, og at Genève-konventionen har noget at skulle have sagt. Men proportionalitet – hvad det så end betyder i praksis – bør efter min mening ikke være en af krigens regler. Krigens regler er bl.a., at en krigsførende part så vidt muligt skal undgå at tilføre sin fjende civile ofre, tillade førstehjælp at komme frem, behandle krigsfanger ordentligt, ikke benytte tortur mm. Men proportionalitet eller forholdsmæssighed er et underligt gummibegreb i en krigstilstand, og når palæstinensere eller andre bringer det frem netop nu, kunne det jo hænge sammen med, at de lider store tab pt. Hvor tragisk det end er, så gør det ikke begrebet mere korrekt.

Selv havde jeg fornøjelsen af at debattere emnet med formand for Mellemfolkeligt Samvirke og folketingskandidat for SF Trine Pertou Mach i DR’s Deadline mandag. Det er ikke altid, man på tv får sagt, hvad man gerne vil sige, og jeg ville godt have præciseret, hvorfor proportionalitet er et falsk krav at stille til krigsførende nationer og stater.

Krige er ikke nødvendigvis lige. Krig er en fortsættelse af politik med helt andre midler. Det betyder bl.a., at krig meget ofte er disproportional. Hvis krig afløses af proportionalitet, er den ikke længere krig, men en form for politik. Dette er netop, hvad André Glücksmann skriver i Le Monde: http://www.lemonde.fr/archives/article/2009/01/06/gaza-une-riposte-excessive-par-andre-glucksmann_1138303_0.html

Hvis den ene part f.eks. har det teknologiske overtag, vil den ikke tøve med at gøre brug af dette overtag. Hvorfor skulle den det? Hvorfor skulle den israelske hær ikke benytte de våben, som presser modstanderen? I sympati med fjenden? Nej, vel? For at leve op til en international konvention? Det mener nogle, og de har muligvis en eller anden form for ophøjet Ret på deres side, men ikke fornuften.

Det er et urimeligt krav at stille til soldater i krig eller til forsvarskommandoen, at den ikke skal benytte sig af sine strategiske eller taktiske fordele. Skulle israelerne af retfærdighedsgrunde ty til de samme upræcise raketter, som Hamas bruger? Hvorfor? Det er muligvis proportionalt, men er det et rimeligt krav? Ikke i min verden.

Lad mig minde om, at Anden Verdenskrig formentlig var en af de mest disproportionale krige nogensinde. Tag Pearl Harbour. Her omkom omkring 3.000 amerikanske soldater og personel. Til gengæld skønnes invasionen af Japan at have kostet 3 millioner japanere livet, heriblandt en halv millioner civile. Eller tag de allieredes sønderbombning af tyske byer i 1944 – med det bevidste mål at knække den civile befolknings modstandskraft. Det lykkedes, men studier peger på, at bombningen ingen militær betydning fik, fordi krigslykken i realiteten var vendt. Alligevel fejrer vi år efter år resultatet af Anden Verdenskrig. Uden den sad vi ikke her i dag. Eller også talte vi tysk. Eller russisk.

Man kan muligvis kritisere Israel for at krænke nogle af krigens love, selv om det er uhyre svært at vide med sikkerhed, hvad der faktisk sker i krigszonen lige nu. Men man kan ikke kræve af nogen, at de skal føre proportional krig. Proportional krig er papirkrig. Det er jura hinsides den virkelige verden. Det er at betragte krig ud fra en strengt legalistisk synsvinkel, som foregiver, at man kan sidde omkring eller skrivebord eller i et tv-studie på sikker afstand og definere, hvad der er forholdsmæssigt, og hvad der ikke er forholdsmæssigt. Mens den virkelige krig fortsætter.

I øvrigt: Det er ingen krigsforbrydelse at forsvare sig selv. Retten til selvforsvar er det allerførste princip i den klassiske folkeret.

Kommentarer er lukket.