Islam for dummies

Af Mikael Jalving 1

Skulle du en smuk vinterdag sidde og undre dig over, hvorfor den halve verden er i krig med Taleban – eller synes du i et svagt øjeblik, vi skal stikke halen mellem benene i Afghanistan, så vend blikket mod det nordvestlige hjørne af Pakistan. I dette uvejsomme og formørkede terræn, der huser de fleste af verdens værste terrorister, har Taleban forbudt piger at gå i skole.

Tager de små poder alligevel turen hen til klasseværelset for at lære abc og den lille tabel, vil de blive skudt, forsikrer Taleban-leder Shah Durran. I en pædagogisk meget klar besked til forældrene hedder det ifølge nyhedsbureauet AFP således:

“I har indtil 15. januar til at få stoppet jeres pigers skolegang. Hvis I ikke tager denne advarsel alvorligt, vil vi slå disse piger ihjel.”

Det er svært at vurdere på afstand, om Taleban vil være i stand til at udføre drabene. Men det er ikke svært at forstå de ondskabsfulde motiver. Her behøver vi ingen imamer eller forskere til at forklare os, hvad Taleban ”egentlig mener”. Abdul Wahid Pedersen og hans venner behøver ikke oversætte. Tøger Seidenfaden heller ikke. Det står sort på hvidt. Taleban vil have pigerne ud af skoleværelset. Ellers er de dødsens.

Taleban er muligvis ikke imod skoler, så længe de i realiteten er Koranskoler, men Taleban er i hvert fald modstander af, at piger lærer noget, der styrker deres individualitet og person. Drenge skal lære at undertvinge og dræbe; piger skal lære at lade sig undertvinge. Det er islam for dummies.

Vi strides af princip om, hvad det gode er. Hvad er et gode liv, det gode menneske, de gode gerninger? Her er vi vildt uenige, og tak for det. Sådan er mennesket. Det højeste gode står til diskussion og refleksion, fordi vi er mennesker, dvs. forskellige og uforudsigelige. Se blot på kærlighedens veje og vildveje, Stein Bagger eller de seneste mord i julen. Vi bliver aldrig ens, endsige perfekte. Og vi kan aldrig placeres i et koordinatsystem. Det eneste forudsigelige ved mennesket er dets uforudsigelighed, som Hannah Arendt har skrevet. Derfor bliver vi heller ikke kollektivt enige om det godes princip.

Til gengæld burde vi kunne blive enige om, hvad det største onde er, når vi ser det, og jeg kan i skrivende stund ikke komme i tanke om bedre eksempel end Taleban. Mænd, der dræber piger, fordi de går i skole, er barbarer, og fjender af alt, hvad frie mennesker har kært. Mænd, der bare truer med det, er i princippet allerede kriminelle og skal bekæmpes med fysisk magt – og skoler.

Hvis det er rigtigt, som Salman Rushdie og Gordon Brown siger, at verdensterrorismens hovedvej – al-Qaeda, Taleban & Co. – fører til Pakistan, så er krigen i Afghanistan og langs grænsen til Pakistan vigtigere end den i Irak. Det er naturligvis alt sammen meget kompliceret – militært, politisk, økonomisk. Men hvis piger skal myrdes for at gå i skole, så bliver det hele lige pludselig meget enkelt.

Velkommen til 2009! 

1 kommentar RSS

  1. Af Jalving om ondt og godt i Afghanistan | HeresyBlog

    -

    […] Mikael Jalving: Det er naturligvis alt sammen meget kompliceret – militært, politisk, økonomisk. Men hvis piger skal myrdes for at gå i skole, så bliver det hele lige pludselig meget enkelt. […]

Kommentarer er lukket.