Informations nye motto

Over de seneste uger har de gamle modstandsavis Information forsøgt at forholde sig til sin problematiske fortid i 70erne. Var avisen dengang ideologisk ensrettet og smalsporet, sådan som vedholdende kritikere har været så frække at påstå – eller er det noget borgerligt sludder? 

Avisens nuværende ledelse mener det sidste. I en række artikler har avisen således interviewet nogle af de angrebne skribenter og journalister og spurgt dem, hvad de selv mener om den sag. Og gæt engang, hvad de svarede…  

For at lukke sagen helt skrev mikrofonholderjournalisten Ulrik Dahlin, der stod bag artikelserien, som vil gÃ¥ over i fagets historie som et klassisk eksempel pÃ¥, hvordan man ikke bedriver journalistik, sammen med chefredaktør Palle Weis en leder, der pure frikendte avisen for at have været præget af venstreorienteret tendens og logik. Anklagen var “det rene vÃ¥s”, forsikrede de læserne om. 

Det eneste, Informations skræmmende intelligentsia ikke havde gjort, var at læse deres egen avis fra dengang. Det er måske også for meget forlangt. De travle mennesker skal vel hente børn, på efteruddannelse eller have sig en slapper i solen. Men det ville nu have hjulpet på forståelsen. På forståelsen af, at den var helt gal på Information i 70erne. 

Det mere end antyder to af avisens stædige kritikere, journalisterne Bent Blüdnikow og Bo Bjørnvig, i et på alle måder oplysende essay i denne uges Weekendavisen (http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080417/BOGER/704170065&SearchID=73315349125635) 

Det er fornøjelig læsning. Fra blot to tilfældige måneder, januar og april 1976, på venstrefløjens absolutte hoforgan – dengang havde avisen omkring 25.000 abonnenter og blev læst af dem, der ville noget – samler essayet et væld af eksempler på kommunistisk ønsketænkning og ølejr-romantik i avisens ledere og journalistiske artikler. Og, jo, du kender flere af penneførerne i forvejen: Jørgen Dragsdahl, Ejvind Larsen, Mette Fugl m.fl.

Det er faktisk meget værre, end man kunne frygte. Og sÃ¥ i løbet af blot 60 dage. Tænk hvis nogen gik i dybden med dette studie i arkadisk, rød selvforblændelse – det ville blive noget af en tragedie: sÃ¥ store forhÃ¥bninger med et sÃ¥ pauvert resultat.

Skal man virkelig til bunds i denne suppedas – der i grundtræk handler om venstrefløjens årelange ægteskab med den virkeliggjorte socialisme over hele kloden – får man brug for såvel næseklemmer som olympisk udholdenhed. Det er en kæmpe opgave, og der er stof til hundredevis af universitetsspecialer inden for flere fag, ikke bare historie, men så sandelig også psykologi og religionsvidenskab. 

Hvordan kunne det gå så galt? 

Det var det spørgsmål, som nazisternes børn stillede forældregenerationen i 1945. Og det er samme spørgsmål, som kommunisternes børn med lige så stor gyldighed kan stille i dag. 

Hvordan kunne det gå så galt på Information? Hvad tænkte de egentlig på? 

Og hvorfor er avisen ikke kommet videre?  

Er de alligevel slet ikke så snu derhenne i St. Kongensgade? 

Mens vi venter på svar på disse spørgsmål, vil jeg i mellemtiden gerne, endda helt gratis, foreslå avisen et nyt og opdateret motto: uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser samt hinsides enhver sund fornuft.

Så véd læserne da, hvad de får.