USA vinder krigen i Irak

SÃ¥ kom ugens gode nyhed i Danmark.

“Irak pÃ¥ vej mod fred”, stÃ¥r der pÃ¥ forsiden af Nyhedsavisen, som vurderer, at sikkerheden i Irak nu er “markant bedre end for bare fÃ¥ mÃ¥neder siden”. “Bagdad vÃ¥gner fra de døde”, hedder det inde i bladet, hvor en journalist udmærker sig ved faktisk at være der, hvor han siger, han er. 

Historien bakkes op af Søren Schmidt, Irak-kender på Københavns Universitet. 

“Volden er faldet dramatisk”, udtaler han, og man sidder lamslÃ¥et tilbage i sofaen. At han tør. Det mÃ¥ kræve ægte mandsmod at gÃ¥ diametralt imod folkestemningen og et samlet kor af danske journalister og smagsdommere. Søren Schmidt har sikkert spaghettiarme og er mÃ¥ske endda bÃ¥de venstreorienteret og mørkeræd, men alligevel vover han pelsen og siger det, man har sagt og skrevet i amerikanske medier de seneste to-tre mÃ¥neder:  

At præsidentens militære oprustning virker. At de amerikanske styrker efter fire dårlige år nu under ledelse af den kapable general Petraeus vinder fodfæste og kværker al-Qaeda og jager borgerkrigens baroner på flugt. At der er tegn på våbenhvile mellem sunni- og shiamuslimer. At volden er for nedadgående for menigmand. At tusindvis irakiske flygtninge vender hjem. At det for første gang i meget lang tid ser lysere ud for de plagede irakere – og stadig sortere ud for de fascistiske kræfter, der alene forsøger at destabilisere situationen og ødelægge landets fremtid. 

Det har man i flere måneder kunnet læse på forsiderne af amerikanske medier som New York Post, Wall Street Journal og i diverse magasiner og portaler, mens den gode nyhed har været gemt væk langt inde i europæernes foretrukne medier, New York Times og Washington Post.  

Her er rum tid efter er nyheden så endelig nået til Danmark. Til Nyhedsavisen udtaler en 46-årig iraker, tidligere ingeniør, nu gadesælger: 

“Irak er som en patient, der er blevet opereret for en svulst i hjernen og først lige er vÃ¥gnet op fra narkosen. SÃ¥ret er stadig nyt, og der bliver helt sikkert et ar, som ikke forsvinder. Men patienten har overlevet.” 

Det er svært ikke at blive bare en lille smule påvirket af dette stilfærdige og alligevel malende udsagn fra en mand, hvis jobstatus var bedre før end nu, men som på trods heraf har bevaret troen på militær og siden civil sejr og fred på amerikansk initiativ. 

Selv er de amerikanske militærfolk af gode grunde forsigtige i deres udtalelser, men tendensen er positiv, prognoserne ligeså. Hvad rigtig mange besserwizzere i Vesten for længst havde afskrevet – militær og med tiden politisk sejr i Irak – er lige så stille gået hen og blevet en mulighed, og det er da opløftende.

Der er begrundet håb for et bedre Irak. Takket været USA. På trods af Europa. Men til gavn for os alle.